I januar 2020 blev en gammel drøm til virkelighed. Efter rigtig mange overvejelser, besluttede vi os for at købe en lejlighed på Costa del Sol. Inden drømmen blev til virkelighed, var vi af flere omgange nede og sondere kysten, der er ufattelig mange skønne områder at vælge imellem…og alle har stort set en holdning til, hvilket område som er bedst. Efter en hel dag i selskab med en (meget tålmodig) mægler, og efter at have set +15 urbanisationer var vi ikke i tvivl – El Presidente var klart stedet for os (…og ikke kun pga. navnet ;-)). Så med denne korte intro. vil vi gerne byde dig velkommen til Casa Herp – vores dejlige penthouse-lejlighed i ferieresortet El Presidente.
Vi vil med denne site, forsøge at give dig et godt overblik over lejligheden, dens faciliteter og de muligheder området byder på. Vi er stadig igang med at lære, siten vil derfor løbende blive opdateret med nye tips’n tricks samt do’s and dont’s.

Skulle du sidde inde med spørgsmål, er du naturligvis altid meget velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os meget til at byde dig velkommen!

Mange hilsner
Mette & Jesper

 

Ferieresortet El Presidente ligger kun 45 min. kørsel fra Malaga lufthavn. Lejligheden ligger med en fantastisk udsigt til de smukke havearealer og  bjergene i baggrunden. Der er 12 min. i bil til det fashionable Puerto Banus, 20 min. til Marbella og  14 min. til Estepona.  Stranden og ikke mindst den fantastiske Salduna Beach Club  finder du indenfor 5 min. gang. Dagligvarer kan indkøbes i den lokale Aldi, kun 10 min. gang fra lejligheden. Derudover finder I et meget lækkert supermarked Mercadona i Benahavis – 10 min. kørsel fra lejligheden. Udover en dejlig stor grønafdelingen, har de også en fantastisk fiskeafdeling…med alt frisk og godt fra havet.

Den nyrenoverede lejlighed rummer plads til 6 personer (samt mulighed for opredning til barn/baby), lejligheden er på i alt 130 m2 med 25 m2 penthouse-terrasse. Den er møbleret med lyse lækre møbler og indeholder 1 master suite med eget badeværelse, 2 gæsteværelser og hertil 1 badeværelse til deling, stort køkken samt lys stue / spisestue.

Der er indbygget aircondition i hele lejligheden med kold/varm luft.

Lejligheden lejes fra lørdag til lørdag i juni, juli, august og september. Uden for sæsonen kan lejligheden lejes efter aftale.

Nedenfor er priser  pr. uge (lejen inkluderer vand, varme, el og internet):

November, december, januar og februar
400 Euro (ca. 3000 kr. pr. uge) for 7 overnatninger

Marts, april og oktober
535 Euro (ca. 4.000 kr. pr. uge) for 7 overnatninger

Maj og september
665 Euro (ca. 5000 kr. pr. uge) for 7 overnatninger

Juni, juli og august
800 Euro (ca. 6.000 kr. pr uge) for 7 overnatninger

Hertil kommer tillæg for leje af linned, håndklæder, obligatorisk slutrengøring samt modtagelse – beløbet er fast og uafhængig af, hvor mange uger man ønsker at leje lejligheden:

– Ved 1-3 gæster er tillægget 250 Euro (ca 1.875 kr.)
– Ved 4-6 gæster er tillægget 320 Euro (ca.  2.400 kr.)

Leje samt tillæg betales via bankoverførelse efter booking er bekræftet af os senest en uge før selve udlejningen starter. Afregnes i Euro.

I kan tjekke  om lejligheden er ledig i kalenderen nedenfor inden I kontakter os. Men brug ikke booking muligheden i kalenderen. Brug istedet formularen på Booking forespørgsel siden (åbner i separat fane) for at henvende jer direkte til os.

Kalender

 

Kontakt os også meget gerne for “last minutes” tilbud.

Der er naturligvis mulighed for individuelle løsninger på ovenstående priser ved langtidsleje.

I bedes venligst selv medbringe badehåndklæder til poolen/stranden – alternativt kan disse lejes via Tango Holiday Solutions.

Så snart I har booket jer ind hos os, sender vi info. videre til Tango Holiday Solution (vores lokale samarbejdspartner og key-keeper), Tango vil efterfølgende sende en bekræftelse til jer.  Tango står for al det praktiske omkring lejen – dvs. klargøring af lejligheden, rengøring og hjælp “on site”. Tango har lavet en app som indeholder alle praktiske informationer om lejligheden, tips’n tricks om området, restauranter, sevædigheder m.v. Ca. 1 uge inden ankomst vil I modtage mail med APP ID, selve app’en kan downloades i både App store eller Google Play.

Derudover står Tango Holiday Solutions altid klar til at hjælpe med stort og småt. De vil tage imod jer ved ankomst og vise jer godt tilrette i området. Tango kan også hjælpe med transfer fra lufthavnen, billeje og fylde køleskabet op for jer inden ankomst – bare send en indkøbsliste ;-). Tango bor kun 10 min. gang fra lejligheden.