Ca. en 1.20 min fra El Presidente finder du El Caminito del Rey, som oversat til dansk betyder “Kongens lille sti”, Stien blev oprindeligt etableret imellem 1901 og 1905 for at give arbejdere en nem genvej mellem to vandkraftværker i området.
Den mest berømte del af stien er en gangbro, som klynger sig til klippevæggene højt over kløften Garganta del Chorro. Efter årtiers forfald var særligt denne del af stien dog sidst i 1990’erne i en sørgelig forfatning, og det var derfor efterhånden kun de mest dristige vovhalse, som turde begive sig ud på den hullede gangbro. Efter flere dødsulykker blev stien helt lukket for offentligheden i år 2000.
Efter flere års restaureringsarbejde og en investering på 5 millioner euro, genåbnede Andalusiens berømte kongesti igen i 2015 og du kan nu begive dig ud på den spektakulære vandresti, hvortil adgangen er gratis, men dog kræver forhåndsreservering.
Du skal regne med at bruge 4-5 timer på at gå den fulde længde af stien.
Du kan finde mere information om adgangsforhold, sikkerhed, historie og reservere adgang til vandrestien på den officielle hjemmeside for El Caminito del Rey her